fredag den 13. juli 2012

Klatring og gourmetmad

Om dagen i går... Det var nok i virkeligheden feriens bedste dag! Den var virkelig dejlig! Vi sov længe, spiste og gik ned for at booke tid til klatring. Der var en times ventetid - i den spillede far og børn minigolf, mens jeg gik med Freya.

Klatringen var et kæmpehit. Johanna forklarede/viste tålmodigt Thomas om alle detaljerne for sikkerheden efter instruktøren havde fortalt og vi havde oversat. Og de voksede sådan med opgaven og var så seje, så seje. De klatrede 3-4 meter oppe. Jeg hjalp Augustina på børnebanen, hvor der var 1-2 meter ned...








Det var virkelig en god oplevelse for alle!

Bagefter kørte vi til Liessies og så på en gammel fransk by, kirke og park - meget smukt. Eftermiddagen bød og så på sol:














Vi sluttede af på en fin fransk restaurant: www.chateaudelamotte.fr 
2½ time ved bordet - og 3 retter mad. Det var første gang vi turde tage børnene med sådan et sted - og det var SÅDAN en fin oplevelse. De var søde og tog set-up'et højtideligt! De var meget dygtige og jeg blev så stolt :-)

Menuen var på fransk, og de talte ikke engelsk, så det var lidt svært helt at vide, hvad vi bestilte. Vi fik følgende at spise:

Winnie:
Østers, surdejsbrød og løgkompot
Laks med græskarmos, terrine, ris, grøntsagspuré, brød hollandaise, aioli (den var fantastisk).
Æbletærte m. frisk frugt

Morten:
Variation over patéer 
En bøf med div. tilbehør
Udvalgte sorbet'er

Børn:
Der var en børnemenu - med både børnevalg og miniudgaver af voksenmuligheder (Johanna overvejede at prøve snegle og hun smagte også mine østers, hvilket IKKE var et hit) 

De fik alle 3 en pandekage med røget skinke og ost inden i (det var bare lækkert - ingen pumpede skinkestrimler der)
De store valgte lasagne (den var god) og Augustina fiskefilet med hjemmelavede fritter - totalt lækker fisk!

Så fik de alle æbletærte som dessert

Vi venter mens der dækkes op

Ved bordet


Selv når man er fint i byen, så SKAL Thomas skære ansigter. Ellers er noget galt :-)

Østers

Laks

Fiskefilet

.Lasagne

Bøf




Klokken var 22, da vi var hjemme... Og alle mand sov til kl. 9.30  i dag. Fantastisk!

I dag skal der pakkes, for i aften vender vi næsen hjemad. Vi har droppet overnatningen i Tyskland og laver en gang aften/natkørsel i stedet for. Det har været en god ferie. Med diverse forhindringer og elendigt vejr. Men vi har virkelig haft det dejligt alligevel.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar