I torsdags fyldte Thomas 6 år. Jeg ved ikke, hvornår på dagen han er født. Og det er lidt mærkeligt. Var det mon morgen? Aften? Nat? Jeg sendte mange tanker til hans biologiske mor den dag. Sandsynligheden for, at hun er i live er lille. Alligevel var den største tanke den dag: Gad vide, hvad hun tænker og føler, hvis hun lever? Jeg ville så gerne kunne give hende vished om, at han har det godt og er elsket.
Vi vækkede ham tidligt med sang, morgenmad og gaver.
Han fik en masse drengelegetøj, som jeg dårligt nok kan stave til (så det lader jeg være med) + et enkelt sæt tøj.
Et par timer senere mødtes vi med Bedstemor, moster Lone & Onkel Henrik i Sommerland Syd. Det var hyggeligt, men regnen var lidt dæmpende på såvel prøvelyst og mængden af billeder. Jeg blev enig med Thomas om, at det måtte være nogle andre, der havde fødselsdag den dag, som var skyld i vejret ;-)
Denne hoppepude fik jeg dog fotograferet. Augustina klatrede til tops på 0,5. Hvor hun har de motoriske evner fra, er mig en gåde! Hun brugte ikke engang rebet før hun var ½ meter fra toppen... Da hun rutsjede ned igen, var jeg godt nok ved at dø af skræk - hun slog lige en kolbøtte på vejen! Men hun landede skraldgrinende og sagde: Jeg skal op igen!
Vi grillede i grillhuset og i silende regn spiste vi under en teltdug. Vi sluttede af med kaffe og kage hos min mor (vi takker moster Lone for kagen) og tog hjem, hvor Thomas så kunne lege lidt med sine nye ting . Efter hans ønske sluttede vi dagen af med hjemmebiograf med popcorn, flødeboller og Bolt på DVD, som Thomas lige havde fået i gave.
Lørdag kom Mortens del af familien forbi - og det skal I da lige have lidt billeder af:
Der pakkes gaver op, spilles Nintendo, og pustes lys ud...
Og her er eftermiddagens kager. Kanelsnegle med lidt alternativt fyld (revet marcipan, revet æble, kanel og lidt kagecreme) og en lagkage med hjemmelavede bunde og 2 lag: Det ene med hjemmelavet kagecreme og jordbær. Det andet med blåbær og knuste makroner vendt i en blanding af flødeskum og kagecreme. Den var vildt lækker! Jeg spiste et lille bitte stykke, men der var altså for meget sukker for mig. Jeg kunne ikke tåle det. Desværre. For der liger en stor rest i køleskabet!
Til slut nogle billeder af mine tøsebørn. De er begge til skøre ansigter, og så er de ualmindeligt glade for hinanden. De har et ganske særligt forhold. Jeg synes det ses ret tydeligt på disse billeder:




Ingen kommentarer:
Send en kommentar