søndag den 11. juli 2010

Mit første blogindlæg....

... bliver vist en længere affære. Skal lige overveje, hvad jeg i grunden vil bruge den til... Tanker, oplevelser? Ja, det skal jeg finde ud af!

Og så er der jo også de der kartofler, der skal skrælles. Borddækning, mad, der skal grilles... Sådan helt lavpraktisk :)

Og det der lavpraktiske kommer nok til at fylde. Hverdagen. Det er jo det, der er vigtigt, ikke? Så det tror jeg, skal være fokus.

Børnenes guldkorn, oplevelser, billeder... Vores liv!

Det er sommer. Vi har ferie. Det er dejligt! Solen skinner, og vi nyder det ganske meget. Hængekøjen bruges dagligt og jeg får endda læst lidt. Har faktisk ikke læst i årevis. Som barn læste jeg vist flere bøger om ugen sommeren igennem. Kan huske, der var dømt krise, når Løgumkloster bibliotek holdt sommerferielukket :D Men så byttede jeg bøger med Lena. Synes faktisk, at det er ganske patetisk, at ferielekturen i år mest består af genlæsninger. Selv om "Verden i følge Garp" ER en dejlig bog. Ville ønske jeg fik læst mere. Men de der krimier, der er så populære lige nu, taler slet ikke til mig... Ej heller vampyr-kærlighedshistorier :) Så hvis du har nogle gode bud, lad mig det vide!!

Nu vil jeg putte mindstebarnet i seng og nyde en rolig aften med et glas koldt D'asti og lidt mere arbejde på min blog. Så måske, der kommer flere indlæg i dag?

2 kommentarer:

  1. Hej smukke,
    Jeg glæder mig til at følge med her!

    Jeg har ellers et par næsten ubrugte vampyrbøger du kan få kastet i nakken;-) Jeg ville læse Elizabeth Gilberts Eat, pray, Love...Det er rigtig god sommerunderholdning og samtidig god at blive klog på...chicklit på den intelligente måde :-)

    Knus Helle

    SvarSlet
  2. Hej jeg kan varmt anbefale "Gargoylen" af Andrew Davidson, det er en bog der bliver hos en længe efter sidste side er vendt!

    Venlig hilsen Louise

    SvarSlet