onsdag den 28. juli 2010

Nyt hår, genbrugsfund og lidt af hvert...

I går kørte Johanna og jeg til Randers. Lang tur! Men der var mening med galskaben! En jamaicansk kvinde var nemlig kommet til Danmark for at være sammen med sin kæreste og sin datter - og hun er frisør og fletter hår. Derfor kunne Johanna få flettet hår - lidt billigere end vi ellers har kunnet. I Vejle, hvor vi ellers har fået det lavet, steg priserne helt afsindigt, så Johanna har været korthåret i 2-3 år. Praktisk, men Johanna har sukket og sukket efter at få langt hår. Kort hår er bare ikke på mode hos 8-årige piger!

Her er et par billeder fra processen:



Og herunder resultatet... Og jeg kan ikke lade være med at sukke lidt over HVOR smuk, min store pige er:

Det tog ca. 4½ time. Hun var eksemplarisk og rigtig god til at sidde stille. Hun så TV, fik lidt slik og en cola... Og så kørte dét bare!

Den sidste halve time var dog slem for hende.. Men det er der vist ikke noget at sige til :)








Dagen før var vi et smut i Søndervig til sandskulpturfestival. Det var rigtig flot og imponerende, men også hurtigt overstået - mine børns tålmodighed er i hvert fald ikke til ret mange "Ih, hvor er det flot lavet", før de keder sig.... Men vi fik da taget nogle billeder derinde. Desværre kun med mobilen. Jeg havde nu husket kameraet. Bare trist at hukommelseskortet lå derhjemme :(

I Søndervig var der en fin genbrugsbix, hvor jeg faldt for en fin sommerkjole til bare 60 kr. Det var da et ret godt køb, synes jeg!

I dag var vi så et smut i Legeborgen i Varde. Det skal man ikke gøre i skoleferien - på en regnvejrsdag. Det var dyrt (375 kr. for os alle 5), det var larmende, og det var overrendt. Men pyt. Vi oksede løs på hoppepuder, forhindringsbaner, rutsjebaner (ja, sådan må man godt stave det!) og trampoliner. Og da vi voksne overgav os og oksede sammen med ungerne endte det da også med at blive et par gode timer.

Ingen billeder fra Legeborgen  - lyset er sindssygt dårligt derinde.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser I begge to godt ud...glæder mig til at jeg bliver nogenlunde din størrelse...skide godt gået...;o)

    SvarSlet
  2. johanna looks so much older with the new hair..it's beautiful, perfect for her.
    i love african hair-styles...can't wait till my hair get's really long, so i can get dreads..haha

    knus!!

    SvarSlet
  3. Jeg har tilføjet din side til min favoritliste - så håber jeg, at jeg husker at kigge forbi. Jeg prøver om jeg kan lokalisere dig på facebook :-)
    Mvh Bettina Aabenhus/"Torasmil" på slankedoktor

    SvarSlet
  4. Tak for jeres kommentarer!

    Mette... Er du Mette HH eller Mette V? Eller en helt anden Mette?

    SvarSlet